Hvalpe

Etta har været på date og er blevet parret med Glenanne Nero daglig tale Eico.

Eico er importeret fra Irland som hvalp. Han er 4 år og 5 måneder gammel.
Han er en flot sort han med et fremragende temperament. En meget charmerende ung hund som har fine bevægelser og som kan bruge hovedet. Er en begavet jagthund der allerede har leveret flotte præstationer som apportør på godsjagter, og på officielle markprøver. Han har 1. pr. i åben klasse på A-prøve og 1. pr. i åben klasse på B-prøve. Desuden er han 1. vinder på officiel working test i vinderklasse

Du kan se Eico her: http://www.piper-field.com/eico-galleri.html

Video af Eico https://www.youtube.com/watch?v=L_uNsfEghZY&feature=youtu.be

Der forventes hvalpe i starten af juni

De vil kunne rejse hjemmefra start august

Hvorfor har jeg valgt at parre Eico med Etta: Valget faldt på Eico, da jeg søgte en hanhund, der netop var i besiddelse af de egenskaber, jeg har beskrevet ved en god formel 1 labrador. Den skal kunne fungere både som jagtkammerat og som familiehund, og Eico opfylder netop dette krav. Han ved hvornår han er på, og han ved hvornår han skal tage den med ro.